← Personalearkivet

Persondatapolitik

Denne side handler om personalearkivet.dk — altså om dig, der læser med. Behandler vi oplysninger for en kunde inde i selve arkivet, er kunden dataansvarlig, og vi er databehandler efter en skriftlig aftale.

Senest opdateret 19. september 2026

Hvem er ansvarlig

Fagerholm IT ApS, CVR 40498796, Ådalvej 36, 4340 Tølløse. Skriv til info@fagerholm.dk.

Vi har ikke en databeskyttelsesrådgiver (DPO). Det er ikke et krav for en virksomhed af vores størrelse og art, og vi har hellere villet skrive det ærligt end lade feltet stå tomt.

Når du bare læser siden

Vi sætter ingen cookies. Der er ingen statistik, ingen sporingspixels, ingen knapper fra sociale medier, og siden henter hverken skrifter, billeder eller kode fra andre domæner. Derfor er der heller ikke noget banner: der er ikke noget at samtykke til.

Til gengæld skal du vide, at webhotellet fører almindelige driftslogge. Når din browser henter en side, registreres typisk din IP-adresse, tidspunktet, hvilken adresse du hentede, og hvilken browser du bruger. Det sker på alle websteder og er en forudsætning for, at siden kan leveres og beskyttes mod misbrug.

FormålAt levere siden og beskytte den mod misbrug og overbelastning.
RetsgrundlagVores legitime interesse i, at siden virker og ikke misbruges — databeskyttelsesforordningen art. 6, stk. 1, litra f.
DatabehandlerMicrosoft (Azure Static Web Apps), EU-region.
OpbevaringLoggene slettes efter platformens standardperiode. Vi bruger dem ikke til andet og kobler dem ikke til personer.
TredjelandeIngen overførsel uden for EU/EØS.

Når du skriver til os

Skriver du en mail, behandler vi det, du selv sender: din adresse, dit navn og det, du skriver. Vi bruger det til at svare dig og til at vurdere, om vi kan hjælpe.

Retsgrundlag: vores legitime interesse i at besvare henvendelser, og — hvis det bliver til en aftale — opfyldelse af aftalen (art. 6, stk. 1, litra f og b).

Opbevaring: henvendelser, der ikke fører til noget, slettes senest efter to år. Bliver du kunde, gemmes korrespondancen, så længe kundeforholdet varer, og derefter efter bogføringslovens regler.

Vores mail ligger hos Proton (Schweiz). Schweiz er af EU-Kommissionen anerkendt som et land med tilstrækkeligt beskyttelsesniveau, så en mail dertil kræver ikke yderligere overførselsgrundlag.

Send ikke følsomme oplysninger — helbred, fagforeningsforhold, CPR-numre — i en almindelig mail. Heller ikke til os.

Hvad du kan forlange

Du har ret til at få indsigt i de oplysninger, vi behandler om dig, at få urigtige oplysninger rettet, at få oplysninger slettet, at få behandlingen begrænset, at gøre indsigelse mod behandling, der hviler på en legitim interesse, og at få de oplysninger, du selv har givet os, udleveret i et maskinlæsbart format.

Skriv til info@fagerholm.dk. Vi svarer på din mail inden for én hverdag, og anmodningen er behandlet inden for en måned. Kan vi ikke nå det, siger vi til inden da og fortæller hvorfor.

Er du utilfreds med, hvordan vi behandler dine oplysninger, kan du klage til Datatilsynet, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby. Vi vil dog sætte pris på at høre det først.